Rækkehus til leje

 

Ejby er en forstad til København beliggende mellem Glostrup og Skovlunde. Forstaden ligger i Glostrup kommune og der er ca. 2.000 indbyggere. Ejby Have er et nybygget rækkehuse kvarter og består af 45 rækkehuse blandet ejere og lejere.

 

Rækkehusene er flotte og veldisponerede fra 2009. Der er kort til Ejby Friluftscenter og det rekreative område omkring Ejby Mose. Det tager ca. 15 minutter til Københavns Rådhusplads og 10 minutter til Vestskoven. Skoven består af mange forskellige løvtræs-beplantninger og store åbne sletter, hvor der nogle steder græsser Skotsk Højlandskvæg og får. Skoven er meget besøgt og der er masser af muligheder for skovens gæster. Vestskoven har et veludbygget net af ridestier, vandrestier og afmærkede løberuter. Der er tre 3 hundeskove en i,  - nord ved Ejby, - i vest ved Oxbjerget og - syd omkring stensøen. Derudover er der også flere steder i skoven bålpladser, madpakkehuse, og legemuligheder for børn. Rækkehusområdet ligger også tæt til skole, institutioner og supermarkeder. Til bebyggelsen Ejbyhave hører endvidere store grønne fællesarealer med legeplads, samt gode parkeringsmuligheder.

 

Rækkehusene har gulvvarme i alle rum, flotte lyse trægulve og hvide lofter og vægge. Der er klinker på badeværelser, bryggers og køkken. Husene er i to etager fordelt med entré, stort badeværelse, stor stue, spisestue, køkken og bryggers med vaskesøjle i stueetagen og soveværelse, to værelser, alle værelser med skabe, badeværelse med bruseniche og repos velegnet til kontorområde. Der er alt i hårde hvidevarer - alle af mærket Miele. Til alle boligerne hører et godt udhus på ca. 7 kvm. og en hyggelig flisebelagt terrasse på ca. 25 kvm. Udvendigt fremtræder husene super flot med filset murværk, røde tegltage og sprossede vinduer og terrassedøre. Et gennemgående lækkert hus med et væld af luksusmaterialer.

 

 

Ejendomsadministration ved Administrea ApS
Sitemap - oversigtskort
Udskriv